menu
https://legacy.novonordiskfonden.dk/da/priser/novo-nordisk-fondens-naturvidenskabelige-gymnasielaererpris/

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris

Inspirerende undervisning

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris er målrettet engagerede og dygtige gymnasielærere i fagene biologi, kemi, fysik, naturgeografi, bioteknologi, astronomi, geovidenskab, teknologi, teknikfag og matematik.

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre en særlig indsats inden for naturvidenskabelig undervisning på ungdomsuddannelserne.

Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris uddeles årligt og er delt i to priser; en til en gymnasielærer øst for Storebælt og en til en gymnasielærer vest for Storebælt. Hver pris består af en sum på DKK 250.000 bestående af en personlig hæderspris på DKK 50.000 og DKK 200.000 til gymnasiet. Andelen, som tilfalder gymnasiet, skal anvendes til udvikling af den naturvidenskabelige undervisning (fx indkøb af eksperimentelt udstyr, opgradering af lokaler/inventar, ekskursioner eller efteruddannelse).

Prisen uddeles til en gymnasielærer efter indstilling fra dennes rektor eller bestyrelse. Unge, forældre og kolleger opfordres til at foreslå kandidater til rektorer og bestyrelser, som så kan indstille via linket ved ansøgningsinfo. En eller flere gymnasielærere samt teams på op til tre personer fra samme gymnasium kan indstilles. Hvis prisen gives til et team, modtager prismodtagerne hver DKK 25.000. Novo Nordisk Fondens Naturvidenskabelige Gymnasielærerpris kan ikke modtages af gymnasielærere fra samme gymnasium i de følgende fire år efter prismodtagelse, men tidligere indstillede kandidater, der ikke har modtaget prisen, må gerne genindstilles.

Blandt de indstillede kandidater udvælges prismodtagerne af Komite for Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser.

Prisen bliver overrakt på Big Bang konferencen den 6. april 2022. Prismodtageren opfordres til at deltage i en paneldebat med prismodtagere af Novo Nordisk Fondens Natur- og Teknologilærerpris, Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris, Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen samt Novo Nordisk Fondens Pris til Naturfagsundervisere på Læreruddannelsen.

Se Novo Nordisk Fondens andre priser her.

 

Tidligere modtagere

Årstal
Modtager