menu
https://legacy.novonordiskfonden.dk/da/lone-als-egebo/

Lone Als Egebo

Lone Als Egebo

Indholdsfortegnelse

Modtager af Naturvidenskabelig Gymnasielærerpris 2016 VEST

Lone Egebo fra Hasseris Gymnasium er i særklasse en dygtig lærer. Hendes virke er båret af en smittende faglig entusiasme. I kraft af en aldrig svigtende lyst og evne til at have med de unge at gøre, formår hun på beundringsværdig vis at bringe egen fascination af naturvidenskab videre til eleverne og anspore og motivere dem til at gøre en ekstra faglig indsats.

Lone Egebo har været drivkraften bag igangsættelse af studieretningen med bioteknologi på Hasseris, bl.a. gennem meget aktiv indsats til ’Åbent Hus’-arrangementer m.v., indretning af laboratorier, samt etablering af udstyrssamlingen med moderne relevant udstyr.

Lone Egebo er formand for opgavekommissionen for Bioteknologi og udarbejder dermed opgaver til skriftlig studentereksamen i bioteknologi (STX/HTX). Hun har desuden udgivet flere titler for forlaget Nucleus, og hun har været en del af den danske styregruppe for Science-OL, og har i den sammenhæng været med til at igangsætte den danske deltagelse i disse olympiader, herunder deltaget i olympiaden i Murcia, Spanien, med elever.


Lone Egebo er således en værdig modtager af Novo Nordisk Fondens Gymnasielærerpris 2016.

Se de øvrige modtagere af den naturvidenskabelige nymnasielærerpris her.