menu
https://legacy.novonordiskfonden.dk/da/humanitarian-and-development-aid-advisory-panel-humdap/

Humanitarian and Development Aid Advisory Panel (HUMDAP)

Humanitarian and Development Aid Advisory Panel (HUMDAP)

Indholdsfortegnelse

Novo Nordisk fonden har nedsat et rådgiverpanel af førende danske og internationale eksperter betegnet Humanitarian and Development Aid Advisory Panel (HUMDAP).

Panelet har til formål at rådgive fonden om humanitære og udviklingsindsatser, herunder bevillinger, partnerskaber samt strategier og derved styrke implementeringen af fondens strategi og konkrete programmer på området.

Fonden lancerede en strategi for området i 2019 med to fokusområder:  At forbedre fremtidsudsigterne for unge flygtninge og andre udsatte unge i områder og lande, der er påvirket af konflikten i Syrien. Samt at bekæmpe ikke-smitsomme sygdomme i samme region samt i Østafrika.

Rådgivergruppen er bredt sammensat af både danske og internationale eksperter med mange års erfaring, stærke internationale netværk samt bred faglig viden inden for hver deres respektive felt herunder sundhed, bæredygtighed og menneskerettigheder samt indsigt i lokale forhold.

Humanitarian and Development Aid Advisory Panel blev oprettet i 2020, og består af fem eksterne medlemmer. Herudover deltager Lars Munch som repræsentant for Novo Nordisk Fondens bestyrelse samt Hanna Line Jakobsen, Senior Vice President, som formand.

 

Panelets eksterne medlemmer er:

Kenneth Roth,

Direktør, Human Rights Watch

Har været medlem siden 2020

 

Bassem Saad,

CEO, Queen Rania Foundation, Jordan

Har været medlem siden 2020

 

Lise Kingo,

Tidl. CEO og direktør, UN Global Compact

Har været medlem siden 2020

 

Wietse Anton Tol,

Professor, Global Health Section, Københavns Universitet

Har været medlem siden 2022

 

Lotte Machon,

Direktør for Udviklingspolitik, Udenrigsministeriet

Har været medlem siden 2021

 

For yderligere information:

Tine Welzel [email protected]