August Krogh fratræder som formand i Nordisk Insulinfond, men fortsætter som medlem af bestyrelsen frem til 1947. Han efterfølges af Torsten Thunberg, Sverige (1931-45) og senere Olav Hanssen, Norge (1945-65), Olaf Rømcke, Norge (1965-68), Jan Waldenström, Sverige (1968-76), Jacob E. Poulsen, Danmark (1976-79), Rolf Luft, Sverige (1979-84) og Bror-Axel Lamberg, Finland (1984-89).
Nordisk Insulinlaboratorium opfører Niels Steensens Hospital (i dag Steno Diabetes Center). Navnet er valgt for at ære den danske videnskabspioner Niels Steensen (1638-86). Hospitalet ejes af Nordisk Insulinlaboratorium, der også står for de fleste driftsomkostninger. På hospitalet kan mindrebemidlede diabetikere få gratis behandling, og fra 1957 forskes der med stor succes også i sygdommens årsag og udvikling på hospitalets laboratorium.
Novo Terapeutisk Laboratorium etablerer sin første nye laboratoriebygning ved Fuglebakken på Frederiksberg. Bygning tegnes af arkitekten Arne Jacobsen.
Gennem årene donerer Nordisk Insulinlaboratorium og Nordisk Insulinfond betydelige beløb til den danske fysiker og nobelpristager Niels Bohrs forskning, hvor fondsbestyrelserne i anerkendelse af den enestående forskning flere gange yder bevillinger på kant med formålsparagrafferne. I 1935 modtager han en særbevilling på 15.000 kr. og samtidig bidrager fonden til indsamlingen til en radiumgave på Niels Bohrs 50-års fødselsdag. I 1938 får Bohr på ny en særbevilling på 15.000 kr., og i 1945 og 1955 deltager Nordisk Insulinlaboratorium med 10.000 kr. og 50.000 kr. til etablering af Niels Bohr legatet. Novo’s Fond støtter i øvrigt samme formål.
Selvom Nordisk Insulinlaboratoriums vedtægter intet indeholder om uddelingsvirksomhed, foretager også det gennem årene betydelige donationer til både videnskab og en række andre områder. De første donationer gives i 1938 og er på i alt 10.000 kr., hhv. 6.000 kr. og 4.000 kr. til lægerne H. Helweg og M. Schmidt til undersøgelser vedr. insulinbehandling og skizofreni. Fra slutningen af 1930’erne vokser en støttekultur frem, primært båret af H. C. Hagedorn, og for det meste med udgangspunkt i uopfordret indsendte ansøgninger. I relation til videnskab støtter man bl.a. udgivelser af bøger og tidsskrifter samt afholdelser af videnskabelige selskabers kongresser, men det bliver også til en række donationer til humanitære og sociale formål. Blandt det mere kuriøse er erhvervelsen af zoologen Axel M. Hemmingsens samlinger af fugle, havdyr og insekter fra Kina. De bliver herefter skænket til Zoologisk Museum. Størrelsen på donationerne varierer fra år til år, men udgør gennemsnitlig i omegnen af en fjerdel af de beløb, som overføres til Nordisk Insulinfond.
Novo Terapeutisk Laboratorium grundlægger Hvidøre Diabetiker Sanatorium på Hvidøre Slot. Her får diabetikere behandling, ligesom de lærer om, hvordan de bedst kan leve med deres sygdom. For mange betyder det, at de kan leve en næsten normal tilværelse, når de vender hjem. Hvidøre bliver også centrum for forskning og kliniske afprøvninger af Novo’s nye produkter. Sanatoriet skifter i 1949 navn til Hvidøre Hospital
14. december 1938 trækker August Krogh sig som formand for Nordisk Insulinlaboratorium og efterfølges af August Kongsted (foto, 1938-39) og senere Kaj Linderstrøm-Lang (1939-56), H.C. Hagedorn (1956-69), Jacob E. Poulsen (1969-77) Niels Kjølbye (1977-84) og Allan Philip (1984-89).
Set udefra kan det virke som om, at August Kongsted gennem årene spiller en tilbagetrukket rolle, mens August Krogh og H.C. Hagedorn er de store drivkræfter i selskabet. Det er dog værd at bemærke, at det er Kongsted, der bliver betroet opgaven som formand for Nordisk Insulinlaboratorium, da August Krogh trækker sig i december 1938. En post Kongsted dog altså kun bestrider i meget kort tid. Kongsted anses som en dygtig lægemiddelproducent med øje for kvalitet og standardisering. Hans livsværk, Løvens kemiske Fabrik, eksisterer i dag under navnet LEO Pharma, en førende global lægemiddelvirksomhed med flere end 3.000 medarbejdere.
