… En rejse, drevet af videnskabelig nysgerrighed, videbegærlighed, lyst til at ændre verden, forretningssans og samfundssind. Tilsat et usædvanligt engagement og viljestyrke
I 1922 drog professor August Krogh fra Københavns Universitet på forelæsningsturné til universiteterne på USA’s østkyst efter at have modtaget Nobelprisen i fysiologi/medicin to år tidligere. Undervejs tog den anerkendte danske videnskabsmand, opfordret af sin kone Marie Krogh, en afstikker til Toronto i Canada, hvor det netop var lykkedes forskerne Banting, Best og Macleod at fremstille virksomt insulin. Resultatet af dette møde blev, at August Krogh fik rettighederne til at fremstille insulin i de nordiske lande. Dette kom ikke blot til at ændre hans eget og hustruen Marie Kroghs liv på afgørende vis, men blev startskuddet på en enestående videnskabelig odyssé og et eventyr i dansk erhvervsliv.
I december 1922, da August Krogh hjembragte tilladelsen til at fremstille insulin, vidste Krogh instinktivt, at han stod med en historisk mulighed og et historisk ansvar for at ændre livet for tusinder af uhelbredeligt syge diabetikere i Danmark og det øvrige Norden. I et festskrift fra 1924 skriver han om hele forløbet med at få tilladelserne i hus og sin egen rejse til Canada:
”Det kom hurtigt til at staa mig klart, at det vilde være af stor værdi at skaffe insulinet frem i Danmark…”
Allerede fra den spæde start var fondsstrukturen og de særlige videnskabelige og samfundsmæssige forpligtelser, der følger med at producere livsvigtig medicin, fremherskende. Eller sagt på en anden måde: videnskaben og samfundssindet var – og har lige siden været – en integreret del af koncernens historie og berettigelse. Denne ånd har den dag i dag stor betydning for koncernen og dens ageren – nemlig at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, som forbedrer menneskers helbred og velfærd.